Desværre er renoveringen af Sportscenteret ikke færdig, og der er stadig forskellige håndværkere i gang med klargøring og montering af ventilationen. Der har været og er stadig, mange gener af dette arbejde. Arbejdet er blevet langt mere omfattende end forventet, og har taget meget længere tid end forventet. Årsagerne er flere, aktuelt mangles der materialer til at komme videre.
På trods af dette, skal Sportscenteret tages i brug igen efter ferien, hvilket vi har indgået aftaler om, og at det skal kunne foregå på bedst mulig måde. I disse dage foretages der rengøring på alle etager. Og det er aftalt med entreprenøren, hvordan der arbejdes videre, samtidigt med, at generne minimeres på de forskellige etager.
Vi håber, at ventilationsarbejdet er færdiggjort inden for de næste måneder, og CIK så har et Center med et rigtig godt indeklima.