Det er med stort sorg at jeg må meddele at Mr. C.I.K. Ricard Olsen er gået bort. Ricard startede i C.I.K. i 1961 og han boksede 62 kampe og vandt de første 18 i træk og blev Københavnsk og dansk juniormester i 1965. Han var med i DaBU OL trup i 1968.Ved et bystævne KBH vs Rom boksede Ricard en så fantastisk flot kamp og udboksede Italieneren Rossi og ved aftens banket fik Ricard en æresbevisning af den Italienske bokse præsident. Efter sin flotte karriere som kampbokser blev Ricard træner i klubben. Han skabte nogle af de bedste boksere som Danmark har haft. Det er ikke muligt at remse alle navnene op. Det var især en stor glæde for Ricard at være træner for sin søn Frank Olsen og Mikkel Kessler. Alle som Ricard har trænet for fik et helt specielt for. Ricard kom helt under huden. Det er familiens ønske at bisættelsen kun er for familien. Det er kun tilladt (i disse Corona tider) at være 20 i kapellet.I stedet for blomster er det helt i Ricards ånd om man sendte et beløb til C.I.K. Bokseafdeling på mobilpay 36808.
Æret være Ricard Olsens minde.
Søren Saugmann