Redaktionen har modtaget følgende vedrørende formandsskifte i CIK`s Brydeafdeling på generalforsamlingen d. 16.07.
Efter generalforsamlingen i brydeklubben er der både kommet nyt blod ind i bestyrelsen, samt sket udskiftning på flere af de tunge poster.
Efter ønske fra den tidligere formand har CIK Brydning rekonstrueret bestyrelsen således at tidligere formand Ronny Børger nu er næstformand, og tidl. bestyrelsesmedlem Michael Yde nu er ny formand.
Michael Yde har haft tilknytning til brydesporten siden 1990 både som aktiv, dommer og de sidste fem år som træner. Michael har taget sin DIF træneruddannelse 2 på Aalborg Sportshøjskole, og er som den første brydetræner, i gang med DIFs Diplomtræneruddannelse. Han er 27 år gammel og bor i København men er oprindeligt fra Aalborg, og har her haft tilknytning til brydeklubberne Thor V, Aars BK og AK Jyden. Michael har været aktiv bryder fra 1990-2001. Været dommer fra 2001-2005 og startet sin trænergerning i 2008.
Gennem Diplomtræneruddannelsen er Michael bl.a. blevet undervist i idrætsledelse, og har desuden praktisk erfaring fra bestyrelsesarbejde i AK Jyden (2009 – 2010) og CIK (2011-nu).
Senest er Michael blevet valgt ind i hovedbestyrelsen i Danmarks Brydeforbund, hvor implementering af DIFs Aldersrelateret Trænings Koncept samt tovholderarbejde for trænerområdet.