Er du vores nye U9-11 drengetræner?

CIK Håndbold søger en dygtig og engageret træner til vores nystartede drengehold. Du vil blive ansvarlig for at planlægge en lærerig og sjov træning, og vi håber, at du vil være med til at tiltrække endnu flere drenge til holdet.

Vi tilbyder:

· Trænergodtgørelse

· Tilskud til kontingent for dit barn eller dig selv

· DHFs Børnetræneruddannelse

· Træner-tøjpakke

· Godt træningsmiljø med engagerede ungdomstrænere

Vi forventer:

· Træning to gange om ugen (mandag kl. 17.30-19.00 og onsdag kl. 16.00-17.45) samt kampe i weekender

· Aktiv deltagelse i klubaktiviteter som klubdag, strandhåndbold mv.

· Godt humør og stor lyst til at træne børn

Lyder det som noget for dig? Så send en mail til ungdomsformand Camilla Kjeldahl på camillakjeldahl@gmail.com

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til Er du vores nye U9-11 drengetræner?

Festfyrværkeri til nytår

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til Festfyrværkeri til nytår

CIK`s ældste medlem er død

Søren Jensen skriver

CIKs æresmedlem Thorvald Bøtker er afgået ved døden onsdag den 13. november 2019.

Thorvald som blev født 5. december 1923 og spillede i perioden 1942 – 1971 400 kampe på CIKs 1. hold, samt utallige sekunda-, old-boys- og veterankampe for klubben, Thorvald havde altid fodboldtøj- og støvler med i bilen, når han kom for at se klubbens øvrige hold spille, det kunne jo være, at de ikke var mødt fuldtallig op.

Thorvald var en blændende boldspiller med et stort overblik og han fik rosende omtale i dagspressen efter en pokal kamp mod KB i 1947, (som vi tabte 12-0).Thorvalds dygtighed gjorde sig også gældende overfor dommerne, som han havde utallige diskussioner med om deres kendelser, men altid på en sober måde.

CIK havde også efter Thorvalds aktive karriere stor fornøjelse af ham, som både træner og leder, i perioden fra midt i 1950’erne til slut 1980’erne. Han har bl.a. bestredet alle poster i bestyrelsen i forskellige perioder. For denne indsats blev Thorvald Bøtker udnævnt til æresmedlem af CIK i 1975.

Thorvald har været et stort aktiv for CIKs fodboldafdeling, altid hjælpsom, altid i godt humør og parat til at gøre en indsats for klubben.

Æret være hans minde.

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til CIK`s ældste medlem er død