Frantz A. Larsen var i mange år storsponsor via sit blikkenslagerfirma F.A. Larsen for CIK-Håndbold, Brydning, Boksning og Fodbold. Frantz hustru Yvonne er også kendt af næsten alle i CIK Håndbold for sin store og mangeårige indsats i bestyrelsen. Både Franz og Yvonne yder stadigt en prisværdig indsats til DM i Strandhåndbold, som CIK Håndbold arrangerer hvert år på Amager Strand.
Som flere tilskuere og spillere vil vide fra CIK Håndbolds kampe i Sundbyøsterhallen på Amagerbrogade, så sponsorerede Franz også en reklame på langside i hallen for et af sine øvrige VVS-firmaer. Firmaet tilbød service med højtryksspuling. Desværre var korrekturlæsningen på teksten ikke foretaget tilstrækkeligt grundigt inden reklamen blev malet på væggen, så højtryksspuling var kun stavet med et enkelt ”s”.
Franz kørte i et stort antal år holdfællesskabet videre i samarbejde med Jan Schumann fra ASK.