En flot anerkendelse af ungdomsarbejdet.

Christianshavns Lokaludvalg har besluttet, at give en Anerkendelsespris til CIK`s børnefodboldstrænere årgang 2011 – for den særlige holdgejst og engagement, som de leverer uge efter uge.

Fornemt og rigtig godt, at der er opmærksomhed på det ungdomsarbejde der udføres i CIK`s afdelinger.

Overrækkelsen finder sted lørdag den 23 januar kl. 13.00. Af hensyn til corona restriktionerne forgår det uden publikum, men kan følges hjemmefra på Christianshavns Kvarters hjemmeside – https:// christianshavnskvarter.dk – der livestreamer overrækkelsen.

Om Anerkendelsesprisen

I 2016 besluttede lokaludvalget at indstifte Anerkendelsesprisen. Prisen skal gøre opmærksom på christianshavnere, der viser vejen frem for Christianshavn og bidrager til udviklingen af initiativer i lokalområdet. Prisen kan fx gives for årets initiativ, en forskønnelses indsats, for partnerskab, for en forenings aktiviteter eller lignende, der har gjort en positiv forskel for Christianshavns beboere.

This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.