Holger Nielsen – en lidt ukendt sportsmand

Holger Nielsen er nok i dag en lidt ukendt sportsmand, men det var han ikke i sin samtid. Han var dog nok mest kendt for en bog han udgav – i året for CIK’s stiftelse – nemlig i 1921. Bogen Livredning, som er vist i originaludgaven på billedet.

Men Holger Nielsen er også kendt for noget helt tredje, som vi vil vende tilbage til.

Holger Nielsen var altså sportsmand og deltog i OL for Danmark både i 1896 – det første OL i verdenshistorien –  og i 1906. Han deltog i hele tre discipliner i 1896 – diskoskast, skydning og sabelfægtning.

I 1921 udgav han altså Livredning om Holger Nielsen metoden. Vi vil i dag kalde det kunstigt åndedræt ved hjælp af Holger Nielsen metoden. Metoden er ikke nær så effektiv som ”mund til næse” – især ikke i kombination med hjertemassage. Men metoden havde stor betydning i 1921 og de næste 50 år, hvorefter den langsomt blev erstattet.

På bagsideomslaget lyder det: Denne lille Bog rummer et helt Livs Erfaringer og Arbejde for en betydningsfuld Samfundssag. Og længere nede: H. N. Metoden skildres nøje og omhyggeligt. Beskrivelsen er klar og tydelig, saa at man hurtigt kan tilegne sig Teknikken. På det højstemte ordvalg fornemmer man, at metoden faktisk i mange år var med til at redde adskillige menneskeliv ved drukneulykker. Derfor er det ikke så mærkeligt, det var det, Holger Nielsen blev mest kendt for.

Dette er det første ud af tre indlæg med omtale af Holger Nielsen. De sidste 2 indlæg handler om opfindelsen af håndboldspillet. Næste indlæg offentliggøres om en uge.

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til Holger Nielsen – en lidt ukendt sportsmand

Så er vi i gang med den store renovering af CIK Sportscenter.

CIK Sportscenters underetage, slyngelstue, mødelokaler, toilet og bade, og alle ikke bærendende vægge er revet ned, og aktuelt omdannet til en byggeplads, da der skal støbes nyt gulv. Gennem mange år, er gulvet sunket, især i den ene ende af bygningen, og det skal der nu rettes op på.

Da gulvet er selvbærende, skal der støbes piller som skal bære det kommende nye gulv, og derefter skal gulvet støbes og underetagen så genopbygges. Det bliver spændende og forhåbentlig også med få ændringer og justeringer af underetagen. Så om forhåbentlig ikke så mange måneder, måske allerede sidst på året, fremstår en ny underetage i lighed med tidligere, men dog med undtagelse af vort gamle Juller vægmaleri, som desværre måtte begraves med den gamle væg.

Også på anden sal skal bad/omklædning have støbt nyt gulv, da de bærende jern er konstateret dårlige og skal udskiftes. Dette vil ske samtidig med renoveringen i stueplan, men vil blive højprioriteret, efter aftale med entreprenøren.

Også den udvendige facade skal gennem renoveringsmaskinen. Her skal der stillads op, for at renovere vægge for revner og utætheder, hvilket også snarligt påbegyndes.

Det er et kæmpe projekt, men som giver CIK bedre forhold, og som vi betragter som en anerkendelse og investering i CIK og i vore velfungerende afdelinger.

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til Så er vi i gang med den store renovering af CIK Sportscenter.

Kontant anerkendelse af CIKs Brydeafdeling

 

Den 14 september skrev vi om det nyt projekt PlayStory, som Rami og CIK Brydeafdeling har taget initiativ til, i samarbejde med skolerne. Konceptet tager udgangspunkt i det antikke Grækenland, hvor brydesporten har sin oprindelse fra, og hvor reglerne så er blevet udviklet gennem tiderne.

Formålet med de historiske fortællinger, er ikke kun for at skærpe elevernes historiske viden, men også for at sætte en fælles udfoldelses ramme, som alle elever, uanset baggrund og fysiske, motoriske og mentale kompetencer, kan spejle sig i.

Brydeafdelingen har af Fonden Østifterne modtaget kr. 45.000 til at fortsætte, udvikle og udvide klubbens skolebrydningskoncept, PlayStory. Bevillingen blev overrakt af tidligere børne- og ungeborgmester Pia Allerslev.

.

Posted in Nyheder | Kommentarer lukket til Kontant anerkendelse af CIKs Brydeafdeling