Dan Sørensen – Årets Idrætsleder 2012

Amagerbladet har netop 26.Marts kåret Dan til Årets Idrætsleder 2012 på Amager – og man kan vel sige, at det også var på tide. For Dan startede allerede som 18-årig i CIK Håndbold som aktiv spiller, fik efterhånden mere og mere indsigt i bestyrelsesarbejdet – først som menigt medlem, og senere som mangeårig leder af Håndboldafdelingen. Har desuden siddet i CIK’s Hovedbestyrelse som formand siden 1994.
Og man kan vel sige, at Dan har været med til at samle klubben – taget initiativer til at få projekter ført ud i livet, såsom da CIK sammen med Amager SK startede samarbejdet ASK/CIK. Eksisterer ikke idag, men er nu fortsat under navnet Team Amager – en overbygning under CIK.
Dan er idag 65år, har lagt et langt arbejdsliv bag sig som litograf og senere socialrådgiver, og bruger nu en stor del af sin fritid som aktiv leder, samt sin dejlige familie.
Senest har han gennem diverse råd og udvalg – faktisk over en 20årig periode – været foregangsmand for en hal på Arsenaløen til glæde for de lokale Christianshavnere.
Denne er nu i fuld gang med at blive bygget og vil efter planen stå klar til indvielse
14.September – denne dato også udråbt som “Christianshavnerdag” – en dag CIK var med til at starte op for 4 år siden.
Dan har fuldt fortjent modtaget prisen som idrætsleder – og vi i CIK – og måske specielt Håndboldafdelingen – kan takke ham for et utrætteligt arbejde med at udvikle og vedligeholde elementerne i klubben – og især for Christinshavnerne.
Med prisen følger en erkendtlighed på Kr.10.000 fra DanBolig Amager og Nordea.
Hjerteligt Tillykke med kåringen Dan.6242094-dan-srensen-en-tro-vbner---1[1]

This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.